Hvad koster en begravelse?

image.jpg

Prisoverslag

Der er ikke to mennesker der er ens. Det er der heller ikke to begravelser der er. Det kan derfor være svært at oplyse en pris på begravelsen, før vores bedemand ved hvad du ønsker.

Hos Hellerup Begravelse kan du altid kontakte en bedemand og spørge om begravelse. Du får i denne forbindelse et uforpligtende tilbud på de samlede udgifter til begravelsen, samt et overblik over hvilke tilskud du kan forvente at modtage.

Vi har opstillet nogle eksempler på priser herunder, samt ofte stillede spørgsmål om priser for bedemand og begravelse.

I tvivl? Ring til vores døgnservice

Udgifter til begravelsen

 

Hvis der er penge til det i dødsboet, kan afdødes pengeinstitut ofte hjælpe med at betale begravelsesudgifterne. I praksis foregår det ved, at du sender en kopi af regningen til bankens afdeling for bobehandling.

Regningen skal være underskrevet af den, som har modtaget regningen.

Hvis du bruger Hellerup Begravelse som juridisk rådgiver i forbindelse med behandling af afdødes dødsbo får du automatisk kredit på betaling indtil boet er afsluttet.

Hellerup Begravelse hjælper dig med ansøge alle relevante tilskud til begravelsen.

Læs om juridisk rådgivning ved dødsbobehandling her

 

Eksempler på priser

 

Direkte kremering

  • Transportkiste

  • Basisurne

  • *Administration

  • Ilægning i kiste

  • Transport til krematorie

I alt 11.590,00

Bisættelse

  • Hvid kiste

  • Urne

  • *Administration

  • Ilægning i kiste

  • Transport til ceremoni

  • Transport til krematorie

I alt 16.390,00

Begravelse

  • Begravelse

  • *Administration

  • Ilægning i kiste

  • Transport til ceremoni

  • Transport til kirkegård

I alt 16.190,00


Udover de viste udgifter til bedemand, kan der være udgifter til:

  • Kremering

  • Blomster

  • Trykt program

  • Musik

  • Dødsannonce(r)

  • Mindesammenkomst

  • Gravsted

  • Gravsten


*Hos Hellerup Begravelse sørger bedemanden for ALLE de praktiske opgaver uanset hvilket forløb du vælger. Du vil have en fast kontaktperson i forløbet, som du altid kan ringe eller skrive til med spørgsmål om stort og småt. Din bedemand sørger naturligvis også for at ansøge de tilskud, som du er berettiget til i forbindelse med begravelsen.

Du kan mødes med bedemanden på vores kontor, hjemme hos dig selv eller vi kan aftale forløbet via telefon/online - uanset hvad du vælger, vil du have en fast personlig kontaktperson, der assisterer dig igennem hele forløbet.

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål til bedemanden

 

Kan jeg tale med jer inden jeg skal igang med begravelsen?

Ja! - Du kan altid kontakte en bedemand hos Hellerup Begravelse og spørge om begravelsen. Ved dette møde vil vi spørge dig om dine ønsker til begravelsen og herefter udarbejde et uforpligtende tilbud med de samlede udgifter og tilskud til begravelsen.

Er der andre omkostninger end til bedemand?

Ja - udover udgifterne til bedemanden, vil der være udgifter til for eksempel, kremering og gravsted. Disse udgifter kan variere fra kommune til kommune og afdødes medlemskab af Folkekirken. Vi vil altid oplyse disse priser på et prisoverslag.

Kan jeg søge tilskud til begravelsen?

De fleste danskere med et dansk CPR nummer er berettiget til at ansøge om begravelseshjælp fra Udbetaling Danmark. Hellerup Begravelse hjælper naturligvis med at ansøge dette beløb til dig. Du kan læse om reglerne for begravelseshjælp her:

www.borger.dk

Herudover kan der være andre tilskudsmuligheder og indtægter, som kan søges til dødsboet. Din bedemand hos Hellerup Begravelse hjælper naturligvis med dette.

Er der forskel på medlem og ikke-medlem af Folkekirken?

Udgifter til Hellerup Begravelse er de samme uanset om afdøde er medlem af Folkekirken eller ej. Udgift til for eksempel kremering er som oftest også ens.

Kirkegårde, der administreres af kommuner skelner ikke på medlemskab af Folkekirken. Kirkegårde, der er drevet af en lokal kirke kan have en højere takst for et gravsted, hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken.

Er en bedemand fra Hellerup Begravelse dyrere end andre bedemænd?

Nej - vi kan planlægge et forløb fra det helt enkle til mere omfangsrige begravelser. Vi hjælper dig altid med at lave begravelsen trygt inden for den omkostningsramme, der passer dig. Du vil altid få et skrifteligt tilbud på forløbet, inden vi sætter noget igang.

Hvor hurtigt skal jeg betale for bedemandens ydelser?

Hellerup Begravelse fremsender en faktura på de aftalte udgifter, fratrukket evt. tilskud for det offentlige, for eksempel begravelseshjælp.

Hvis der er dækning for udgifterne på dødsboets (afdødes) konto, tilbyder mange banker at betale begravelsesfakturaen direkte herfra. Det betyder at du kan sende fakturaen til afdødes bank og bede dem betale inden for fristen, så du ikke selv skal lægge ud for beløbet.

Kan jeg få en afdragsaftale på begravelsesudgifterne?

Hvis vores afdeling for bobehandling assisterer dig med dødsbobehandlingen efter begravelsen, får du automatisk kredit på betaling indtil boet er afsluttet. Du kan også lave en afdragsaftale med Hellerup Begravelse. Renten for en afdragsaftale knap 1% pr. måned i aftalens løbetid.

Flere spørgsmål?