Skovbegravelse

 
 

Hellerup Begravelse samarbejder med skovbegravelse.nu. Skovbegravelse er en ny mulighed for at blive begravet i en skov i Danmark.

Da det er et relativt nyt begreb i Danmark, er der ikke så mange pladser tilgængelige på nuværende tidspunkt.

Skovbegravelse.nu har etableret den første private skovbegravelsesplads i Stensballegaards skov ved Horsens – men der er flere områder på vej. Det er for nuværende kun muligt at begrave urner på skovbegravelsespladserne.

 

Skove

Skovgravpladsen i Stensballegaard Skov ligger på et afgrænset areal med 90 årige bøgetræer. Gravpladsen ligger i forbindelse til en god skovvej og på en let skrånende bakke med kig mod Horsens Fjord.

Disse skovdistrikter er i gang med at søge om at etablere skovbegravelsespladser.

  • Clausholm (Randers)

  • Havnø Lund (Hadsund)

  • Ledreborg (Lejre)

  • Saltø (Næstved)

  • Selsø (Frederikssund)

  • Petersgaard (Vordingborg)

  • Trekantområdet

  • Fyn

Træer

Skovbegravelse.nu tilbyder fire forskellige løsninger for urnegravsteder, som du kan forhåndreservere eller bestille ved dødsfald:

Enkelt pladsdobbelt plads, fler-familietræ og familietræ.

I tilfælde af børnebegravelser, er der mulighed for plantning af træer.

En reservation – uanset typen af gravsted – gælder i 10 år, og der er mulighed for at forlænge mod et mindre gebyr ved udløb af reservationsperioden.

Når en urne er nedsat, er denne plads fredet i 10 år. Også her er der mulighed for forlængelse.

Prisen for erhvervelse af urnegravsteder og urnenedsættelser fastsættes i den enkelte kommune.

Besøg

Der er offentlig adgang til Stensballegaard Skov og skovgravpladsen, hvor der er fri adgang fra kl 6.00 til solnedgang alle dage, hele året.

Der afholdes en guidet fremvisning på udvalgte dage, hvor der gives en introduktion til skovbegravelse. Vi går en smuk tur i urneskoven og ser på de forskellige gravstedstyper og træer og du vil mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål fra guiden.

Der vil være mulighed for at forhåndsreservere en urnegravplads på disse ture.

Du kan besøge skovbegravelse.nu hvor du kan se datoer og hente yderligere materiale om skovbegravelse i Danmark.

Vælger du et gravsted på en skovbegravelsesplads hjælper din bedemand fra Hellerup Begravelse med alle de praktiske opgaver.

 

Vi hjælper…

Hvis afdøde har haft et ønske om et gravsted et skoven, sørger vi for at hjælpe med alle de praktiske foranstaltninger i denne forbindelse. Afdøde behøver ikke selv at have reserveret et gravsted på skovbegravelsespladsen inden sin død, for at kunne blive begravet her.

Har du spørgsmål?

Ring til vores bedemand på

Telefon 70 11 24 07

Et sidste hvilested i naturen